Fritz startede det hele!

Fritz bankede på vinduet en novemberaften, da vi stadig boede i Viemose.

Han var en lille, men sund hankat, der tilsyneladende havde bestemt sig for at flytte ind hos os - han blev selvfølgeligt behørigt fremlyst, men ingen reagerede; Fritz var helt sin egen.

Fritz blev herefter kastreret og vaccineret, øretatoveret og det hele.

Meget hurtigt blev han husets ukronede konge - Sheik var på det tidspunkt for gammel til at gide bekymre sig, så den unge herre i kjole og hvidt indtog hjemmet med den ukuelighed, der gennemsyrede alt, hvad Fritz foretog sig.

Han havde både venner og fjender i kvarteret - fjenderne blev smidt på porten og vennerne inviteret indenfor - naboens Pussi og en stor hankat, som hurtigt blev døbt "den tykke dreng i klassen".

Jeg kan stadig se et bestemt syn for mig - Frits, Pussi og Tykke løbende efter hinanden på engen ved siden vores hus som en flok cirkusheste, rundt og rundt i adstadig galop - selvfølgeligt med Fritz i front og Tykke halsende bagefter, hvad legen dybest set gik ud på, aner jeg ikke, men sjovt så det ud.

Fritz flyttede med til Rødsbjergvej; jeg forsøgte ihærdigt at fortrænge, at vi ikke måtte have dyr løbende løse på grund af vildtet i skoven - men realiteterne bankede hurtigt på - godsets skytte antraf os på gåtur med Fritz, som altid gik med, når vi gik tur og så var den potte ude.

Jeg var dybt ulykkelig og tudede i dagevis - kunne jo godt se, at en fri sjæl som Fritz ikke kunne leve som indekat.

Heldigvis fandt vi hurtigt alletiders hjem til ham - hos Neil i Sortsø, hvor Fritz rykkede ind på samme naturlige facon, som da han kom til os.

Alligevel skærer det mig dybt i hjertet, hver gang jeg tænker på ham - Fritz er og bliver katten, jeg åbenbart ikke måtte få og det vil jeg til mine dages ende være ked af - jeg var vild med den lømmel og vil aldrig glemme den vidunderlige kat, der startede det hele.