The Baby Tigers 

Shakespeare Song Hio, William, er en bedårende bruntabby han, født d. 18.05.08. William er søn af Katie Kandy Stripes Song Hio og Everything Nice Song Hio.

William flyttede ind i oktober 2008 - Aisha var til parring hos Charlotte Holm, Song Hio Sacred Birmans, og der stødte jeg ind i Will og var totalt fortabt.

William er et stjernebarn - han er alt, hvad en kat skal være og mere til; et vidunderligt temperament parret med en usædvanlig stor personlighed og en skønhed, der udvikler sig dag for dag.

Desværre fik Aisha ikke killinger - men til gengæld fik hun William! Aisha har nedsat sig som selvbestaltet plejemor for Will og de to er oftest at finde i nærheden af hinanden - Aishas mission er tydeligvis, at mildne Will's gang på jorden - hun er en rigtig curling-mum!

William er kastreret.

Tabby Two Toes Song Hio er vores yndige brun-tabby missepige; Tabby Tiger er datter af Prince Charming Song-Hio og Raushöjden's Viol.

Da det mislykkedes for Aisha at blive mor opstod tanken om endnu en dame i flokken hurtigt. Jeg bad Charlotte om at "tænke" en hunkat ind i min flok. Charlotte er meget skarp og detaljeret i sit kendskab til sine katte og kunne nogen "skræddersy" en hunkat til mig, så var det hende. Jeg lægger først og fremmest vægt på temperament, da jeg ikke vil udsætte harmonien i flokken for unødige risici.

Efter et stykke tid tikkede en mail ind med billeder og en uddybende og meget fortællende beskrivelse af Tabby Two Toes.

Derefter var det bare at hente hende hos Charlotte og Harald - mit "katteliv" er blevet svært beriget ved mødet med disse to dejlige mennesker og deres skønne katte.

Tabby Tigertøs, som hun hurtigt blev omdøbt til, er noget af det mest feminine, jeg nogensinde har set - hun er simpelthen bedårende og kan man kalde en kat sexy, så er det nok det, hun er.

Hun er rund og smækker og bevæger sig graciøst gennem verden på de yndigste pote-stiletter - alt er stilet og dressed to kill på denne lille femme fatale.

Hun er en rigtig hunkat med et fint afstemt temperament; meget kærlig og imødekommende, når det er det, hun vil og ellers ophøjet reserveret, når hun synes, at det er på sin plads.

Tabby er helt sin egen - hun kan med alle i flokken, når hun vil det - og hun kan vikle sine mennesker rundt til de er fuldstændigt skeløjede. Tabby Tigertøs kan rigtigt mange ting og hun gør det!






 

 
Tabby Two Toes Song Hio SBI n 21 - Tabby Tiger
Shakespeare Song Hio SBI n 21 - William
Trine Bisgaard Goggin - Rødsbjergvej 5 - 4772 Langebæk - Denmark - andytrine@privat.dk - 55 39 54 33 - 24 88 95 72
Lav din egen hjemmeside med mono.net